CHODSKÝ PES / TJEKKISK HYRDEHUND

 

CHODENHUND - på tysk

BOHEMIAN SHEPARD - på engelsk

 

DSC03629-448x336

DSC03632-448x336

 

 

Oprindelsesland: Den tjekkiske republik

 

Historie: Er blevet avlet i lukket stambog siden 28. oktober 1984 under CMKU (det tjekkiske avlsforbund), men har dybe historiske rødder, da det er den tjekkiske nationale race.

 

De første skriftlige beviser over "choden" (folk fra det sydlige Bøhmen) stammer fra år 1325, da kong Jan af Luxemburg sad på tronen. Allerede her beskrives hunderacen "Chodský".

Disse rolige og meget opmærksomme hunde havde til opgave at vogte byernes grænser, beskytte ejernes ejendom og hjælpe med at samle kvæget. Der er skrifter og illustrationer som stammer fra dette område. En forfatter J. A. Gabriel, som i 1864 beskriver Choden folket med navnet "hunde-hovederne", da alle deres ting bar mærke af deres trofaste vagt i hjemmet - silhuetten af hovedet på en typisk hyrdehund med lidt længere pels rundt nakken. Disse "hunde-hoveder" er der senere blevet skrevet flere bøger om.

I 1984 bragte en mand ved navn Jan Findejs, en artikel om "Chodsky Pes" i tidsskriftet "Pes pritel clovek", hvor han søgte hunde af denne race og med det oprindelige udseende. Man fandt flere hunde som stemte overens med de oprindelige hunde, både som racen var beskrevet i de gamle bøger og sådan som den så ud på de gamle billeder. Ud fra disse hunde blev der nu startet et stort stykke avlsarbejde, for at få regenereret racen.

Den 28. oktober 1984 blev den anerkendt i CMKU (CZ-kynologische Union) og de første hunde blev taget ind i stambogen. Det første kuld med 6 hvalpe blev født og optaget i stambogen den 20. oktober 1985, de kom fra kennel Na Baranc og ejer var Hr. L. Hykel.

I tiden fra 1984 til 2002 er der blevet registreret mere end 1500 nye hunde.

 

Den 27. november 1991 blev ”Klub pratel chodskeho psa” (klubben for venner af chodsky pes) startet og registreret. Samtidigt blev racen anerkendt som arbejdsrace.

 

Racen er endnu ikke anerkendt af FCI, men arbejdet er i fuld gang. Den vil efter international godkendelse høre under gruppe 1 – ”Sheepdog, herding dogs and hunting dogs, excepting Swiss alpine dogs”.

Mange hunde har fundet deres vej til udlandet og der er nu hunde i Tyskland, Slovakiet, Polen, Schweiz, Frankrig, USA, Sverige og Danmark.

 

Karakteristik: Denne hund er en mellemstørrelse hyrdehunde type, en smule længere end den er høj. Hunden har en lang pels med rigeligt underuld, hvilket gør den til en robust og vejrbestandig hund. Kroppen er harmonisk, kompakt og velproportioneret. Typiske træk for racen er følgende: opretstående, små og fremadrettede ører der er placeret ganske højt på hovedet, en elegant lang nakkelinie med den karakterisktiske lange og rigelige pels. Hele kroppen (undtaget ansigtet, ørespidserne og frontsiden af begge benpar) er dækket af lang skinnende, 5-12 cm lang tyk yderpels. Farven er sort til metalllisk sort, med dybe gule aftegn, jo dybere, desto bedre ("black and tan"). Hunden har en let og ubesværet gang.

Alle hvalpe ser næsten ens ud, de begynder først at få deres blivende farve når de bliver omkring 6-7 måneder. Nogle har medium pels længde, men de fleste er dækket af en lang og ulden pels.

Selvom hunden har lang pels, så kræver den ikke nogen speciel vedligeholdelse. Den skal dog børstes igennem ind imellem.

 

Højden er 52-55 cm (hanner), 49-52 cm (tæver). Vægt: 16-25 kg.

 

Opførsel og karakter:

De er meget lærenemme. Racen har masser af energi. Hunden er ikke aggressiv og kan let trænes. God sammen med børn, andre hunde og kæledyr. Racen er god til agility, service og redningshund. Har en god lugtesans og har vist rigtig gode evner til at arbejde som servicehunde for handicappede mennesker. Den er en fremragende vagthund.

Racen har et storartet temperament, hurtig dog uden nogen tegn på ustabilitet og nervøs opførsel. Hunden er hengiven og venlig overfor sin ejer og dennes familie, specielt børnene. Rolig overfor fremmede, undtagen når ejer eller familie er truet, da viser hunden aggressivitet og stort mod. Fremragende til familie, vagt og følgehund, klarer hård træning. Med den ideelle medium størrelse og gode lydighed, kan den også deltage i førerarbejde. Og dens naturligt gode lugtesans gør den til en god redningshund, der kan hjælpe med at finde ofre efter f.eks. laviner. Racen har også talent for at hyrde og at arbejde som slædehund.

 

Hunden elsker masser af aktivitet, foretrækker en kombination med træning af forskellig slags, da disse hunde er intelligente og kræver en god udfordring.

 

Racen kan leve både inde og ude, den behøver dog god kontakt med mennesker for at trives. Det er en meget menneskeorienteret hund og den trives ikke hvis den isoleres.

 

Overstående beskrevet af Tina Bundgaard – november 2008, kildemateriale er http://www.daraskar.cz (30/10-2008), http://www.kpchp.org (30/10-2008).
Billederne er min egen hund Mimi, og dens stamtræ kan ses på dette link.

 

Eventuelle spørgsmål kan rettes til tina@equiterapeut.dk 

 

Mimmi 13-11-2008-2-448x336

Mimmi

Mimmi